Dyr

Siden 1938 har vores familie fremavlet danske lam i særklasse, på Grøndalens engarealer ned til Sjælsø i Birkerød.

Halvdelen af jorden ligger lavt med små vandhuller, resten er højtliggende. Tilsammen giver det suveræne afgræsningsforhold i både tørre og regnfulde perioder.
Uanset hvor dyrene græsser, tager de som regel et hvil i løbet af dagen; i skyggen under de store bøgetræer eller ved randbevoksningen. De har fri adgang til stald, men vælger kun at gå ind under meget barske vejrforhold.

Dyrene spiser det de har lyst til. Med en højdeforskel på 35 meter fra søen til højen, er der afvekslende jordforhold, med tørv og muld ved søen, over lerjord op til mere sandet jord på højen.
Floraen i området er tilsvarende varieret.
På de lavtliggende engarealer er der mynte og mange vilde blomster i græsset, samt små elletræer og tjørnebuske med velsmagende skud. På de højereliggende arealer er det især rød og hvid kløver, mælkebøtter og smørblomster, som blander sig i græsset.

Delikatesser fra træerne er sommerens vilde kirsebær og om efteråret vilde æbler, agern, bog, nødder og kastanjer. Dyrene sætter desuden stor pris på frasorterede æbler og pærer fra frugthaven.
I vinterhalvåret fodrer vi med vores eget hø og valset korn. Dyrene vælger selv om de vil supplere med det de kan finde ude – der er næsten altid noget at finde, eftersom arealet er meget stort i forhold til antallet af dyr. I staldene tilbyder vi desuden salt og mineraler efter behov.

Vi har valgt at opdele engarealerne for at kunne flytte dyrene fra ét delareal til et andet. Dermed undgår vi mange af de parasitter, der normalt skal vaccineres imod.

Arealerne var blandt de første, der blev tilmeldt som statsautoriseret økologisk drift for en femårig periode. Vi dyrker nu med øje for biodynamikken i området, det giver os de bedste afgrøder, det bedste foder og den bedste kødkvalitet!

Øverst til venstre: En fødsel er i gang.
Grøndalen har ofte trillinger i fåreflokken og dem hjælper vi lidt på vej med en flaske i ny og næ. Dermed aflaster vi også moderfåret lidt, og det kan være tiltrængt; det er en krævende opgave at passe tre små nysgerrige og livsglade lam.

Man kan komme i tvivl om hvem flasken er til, men familiens yngste hjælper gerne til når der er lam, der skal have en sutteflaske.

Oxford-Down-racen er omdrejningspunktet for vores avlsarbejde, der igennem mange år er udviklet med bl.a. Texel og Dorset. Vores målsætning er at skabe et stort, sundt og harmonisk dyr, med en god smag.

Hvert 8.-10. år læmmes et “ægte” sort får. Vi håber hver gang det er et gimmerlam (hunkøn), som vi kan bruge i den videre avl. Derfor er der som regel altid mindst ét sort får i vores flok.

Til venstre: Anders fodrer lam i stalden, et stort arbejde når de små skal plejes og passes året rundt.
Til højre: Anders´ oldefar, Peter Larsen, i 1940´erne med et af Grøndal-gårdens lam. Dengang blev får og lam sendt på sommergræsning på Saltholm ud for København, så Grøndal-gården kunne tage et høslet mere til vinterfodringen.

Søde børn og lam har igennem tiden været trofaste leverandører til lokalaviserne, når påsketiden nærmede sig. Desuden har vi mange besøg af de lokale dagplejere og børnehaver, der ligeså trofast kommer ned og hilser de nye små velkommen.

Lam i særklasse.
Kun de bedste lam bliver tilbage. I sensommeren adskiller vi vædder- og gimmerlam. Dernæst udvælger vi en vædder fra en anden besætning, som sidst på efteråret besøger moderfårene for at foretage sin del af avlsarbejdet.

Normalt bliver lam slagtet om efteråret. Igennem en årrække har vi også forsøgt os med at lade nogle lam overvintre og herefter gå nogle uger på det nye græs om foråret. Vinterfodring fordyrer selvfølgelig produktionen væsentligt og kræver et større areal, både på enge og i stalde. Lam fra den periode er derfor typisk lidt dyrere end efterårets lam, men kvaliteten er også i særklasse.

Salg og levering.
Vi sælger lammekød 1-2 gange om året, i forbindelse med slagtningen. Slagtningen foretages på et autoriseret slagteri. Lammene sælges hele og bliver leveret ferske og udskårne. I slagtet vægt vejer et lam fra Grøndalen 20-25 kg.

Kvæget på Grøndalen ankommer i forsommeren, når der er kommet gang i græsset, i begyndelsen af maj måned. Vi kunstgøder ikke arealerne. Derfor er det vigtigt at afgræsningen ikke begynder for tidligt, eller afsluttes for sent. Så bliver græsset bidt ned og det giver ikke den flora vi helst vil have frem på arealerne, som netop er så smuk og karakteristisk for hele området.

Kviekalvene holder af at græsse tæt ved boligen, det giver ekstra opmærksomhed fra begge sider af hegnet. Det er dejligt at vågne op en sommermorgen til lyden af dyrene, der ligger udenfor vinduet og tygger drøv, sikken fredfyldt stemning.
Nederst til venstre: Drengene griller et helt lam til sommerfesten.

Thor er Islænder og sammen med Shetlænderen Jaco nyder de her Maries besøg. De bliver forkælet sommeren igennem af områdets børn, der deler godbidder ud.
I midten: Indenfor i læmme-hytten checker geden Magda lige om de nytilkomne har det godt – man har vel et ansvar.

Ællinger og gæslinger bliver pakket ud og budt velkommen til Grøndalen. De første uger begynder i stalden, derefter er de kun i stalden om natten, i sikkerhed for ræven.

Gæssene på højen får ofte besøg af farmor og hurtigt finder de ud af, at der altid følger en ekstra godbid med hende. Senere, når gæssene finder ud af at vingerne faktisk kan bære dem, kan man få den særlige oplevelse pludselig at stå midt i en flok lavtflyvende gæs, der ikke helt har lært at navigere, men stadig har travlt med at komme hen og redde sig nogle godbidder.

Øverst til venstre: Grøndal-gårdens 2-hestes sportsvogn har været en tur ude i vinterlandskabet og nede forbi søen, en smuk tur også dengang.
Nederst til venstre: Grøndal-gårdens hest Lise, pensioneret i 1938, nyder sit otium ved Sjælsøstien. Hun er her fotograferet af en god veninde, Fru Hinze, som boede på vejen.
Til højre: Familiens jagthund, en dygtig og respekteret hund, foreviget på foto og maleri i 1906.