Det er efterår og bierne har taget nektar af de sidste blomster, en fed smagfuld honning er den seneste høst, nu skal bierne gøres klar til overvintring.
Honningen sælges i forretningerne ”Spisekurven” i Birkerød Hovedgade og ”SuperBest” i Bistrup, så længe lager haves, for der er rift om denne lækre honning og det er kun en lille produktion.
Thomas (forrest) og Pernille er her i gang med at gennemgå bistaderne. Det foregår i den sidste lune efterårs sol og ikke alle bier er lige tilfredse med at blive forstyrret på denne dejlige dag.
Pernille gennemgår tavlen nøje og tjekker biernes velbefindende, de har haft det godt i år, på trods af den fugtige start på sæsonen er de henover sommeren kommet efter det tabte i foråret.
Placering af bistaderne imellem høje brændeælder og tidsler har også været et dejligt lunt og beskyttende miljø at arbejde ud fra.
Det er nu ved at være slut på sæsonen og bistaderne lukkes så småt ned så bierne bliver gjort klar til at overvintre…