Der er ikke meget, der er bedre end en rigtig god Grappa efter middagen, gerne sammen med espressoen. I en kold vinter varmer den dejligt, men lige nu driller den…
Det hele begyndte, da vores hvidvin ikke artede sig som den skulle, ved den første produktion tilbage i 2008. Der blev kæmpet bravt for at få hvidvinen lavet på de grønne druer, men efter flere forsøg, tricks og gode råd, måtte vi opgive. Vinen have nogle smagsnuancer, vi meget gerne ville overføre til et godt glas vin, men indeholdte desværre også nogle undertoner i smagen, vi gerne ville undgå. Vi mente derfor ikke, at den havde det fornødne udviklingspotentiale, så vi lod den gå, eller nærmere stå, i glasballoner.
Ved et tilfælde mødte vi et af denne verdens “kloge hoveder” – I kender den irriterende type, der har en løsning på ethvert problem. Hans idé var at destillere vinen, så man i det mindste kunne få en dram ud af besværet. Alternativet var at hælde bryggen i kloakken. Vi overdrog derfor vinen til en af den slags mestre og deres maskineri. Processen blev gennemført og ved afslutningen var mængden af vin svundet ind til næsten ingenting, ca. 20% af den oprindelige mængde kom ud i den anden ende af apparatet. Det samlede udbytte var nogle få flasker klar væske med en alkoholprocent på omkring de 40.
Den blev der så smagt på. Og smagt igen og igen. Den var bestemt ikke som mange af de Grappa vi ellers har smagt, der ofte har en lidt kemisk bismag. Denne drik var langt mere indbydende med en svag smag af mandel og et blødt bid fra alkoholen – en forførende dejlig kombination, et rigtig godt produkt viste det sig. Produktet kaldte vi for Passion.
Normalt produceres Grappa af alverdens forskellige affaldsdele fra druer, vin rester med og uden plantedele osv. Forestil jer vores egen snaps lavet på kartoffelskræller, hvad putter italienerne mon så ikke i deres sager…
Vi tænkte det måtte være det faktum at vi udelukkende brugte vinen i processen, som gjorde udslaget i den gode smag og var derfor fast besluttet på at gentage succesen.
Efterfølgende år 2009, blev et kanonår med hensyn til druekvalitet, fantastiske oeschlevægte, m.v. og da vi smagte på hvidvinen før den skulle destilleres til Passion var den så god, at vi det år valgte at beholde den som hvidvin, ikke mindst for at se, hvordan den ville udvikle sig under modningen.
Ud fra devisen “destillering af vin = fantastisk “Grappa”” har vi lavet forsøg med lignende vine lavet på andre druesorter, men her begyndte drillerierne, for så enkelt er det tilsyneladende alligevel ikke. Det kommer der kun normalt smagende Grappa ud af, og ikke den store smagsoplevelse vi efterspørger og oplever i Passion.
Forhåbningerne knyttede sig derefter til årgang 2010, men her slog naturens luner til og gjorde det af med hele denne årgang. Et par uger før høsten kom der vekslende regn og frost, som ødelagde de næsten modne druer. Altså ingen Passion 2010 heller – til gengæld har vi i løbet af vinteren lavet forsøg med destillering af andre vintyper så vi kan lære mere om den fantastiske Grappas hemmelighed.
Venner og bekendte der smagte prototypen fra 2008, tænker alle tilbage på den dejlige overraskelse fra dengang. Vi arbejder videre imod drillerierne imens.