Bukkejagt.

007a.JPG

Kig ud af Sofies vindue; Gammelråen er i gang med aftenmåltidet. Vi har ikke set hende i lang tid, sidste år gik det voldsomt udover frugttræerne. Skytten Rasmus var sat på opgaven, men hun havde luret hvad han var ude på. De mødte hinanden flere gange end Rasmus har lyst til at fortælle om, men nu er hun her. Snu og derfor gammel, flot og knejsende, helt fremme ved Sofies vindue.

Her udenfor Sofies vindue, lige på den anden side af hegnet, gror de dejligste store gule mælkebøtter, imellem kløver og græs. Hvad der ellers er så tiltrækkende ved Sofies hjørne på huset ved vi ikke, men det er her de søger hen; ugleungerne, ræven, egern og egernunger, og nu også den snu gammel rå, der ellers har holdt sig langt væk.013a.JPG
Jægeren kommer op i bonden og han skal selvfølgelig helt tæt på med fotoapparatet, når hun nu er her, tror han. Hun har dog helt tjek på hvor han kommer fra og hvor tæt han får lov at komme. Hertil og ikke længere bonde, gå nu ind igen, du har set hvad jeg tillader for i dag!
Inde igen tænkes: ”Det skal være løgn, det kan godt være du kan snøre Rasmus, men her går den ikke”. Udfordringen tages op, jagten begynder.
På med snøreskoene og den grønne trøje, ud af døren, den anden vej rundt om huset, hen ad vejen og op ad bakken med vinden imod mig. Den har hun ikke ventet og står således foran mig, men på den anden side af æbletræet. Nu er det bare at vente og se hvor hun går hen. Som intuitionen siger, er der måske nogen som venter på hende.
Nu nægter jeg at skulle ende som en af råens flere beretninger om Rasmus og undlader derfor at skrive om tidsaspektet. Da råen er færdig med at æde, lunter hun afsted imod granerne. Hun var måske bare lækkersulten, men jeg fulgte efter. Langt før jeg blev opdaget, for det må jeg retfærdigvis indrømme jeg blev, stak hun af over hegnet, ind i granerne. Da ville hendes store moderhjerte se derhen, hvor hun kun ser når det ikke alene er flugten der er i tankerne.
Den gik rent ind på lystavlen hos den gamle jæger
016a.JPG
Det var det her vi ikke måtte se. Hun havde gemt sit lille lam, et bukkelam. I det høje græs blandt skvalderkål og brændeælder, der lå den lille, nyd ham lige.017a.JPG
Er han ikke dejlig, det synes vi og hans mor som står 10 meter væk, bag nogle små graner. Og så kan det godt være hun synes det står 12-0 til hende, overfor en anden jæger, Rasmus…
018a.JPG

Men imellem råen og jeg, står den 1-1.
Jeg skynder mig væk igen, tak for mødet. Han ER kær og hvis han er ligeså klog som sin mor, bliver det et langt og lykkeligt liv på Grøndalen, med masser af solnedgange og møder med Rasmus.
021a.JPG
Med aftenens solnedgang døbes bukkelammet Rasmus. Uden Rasmus´ manglende held, var han aldrig blevet født, så god nat Rasmus og Rasmus, sov I kun godt og trygt begge to, under den smukke sommerhimmel. Jeg takker for bukkejagten den blev lidt udover det sædvanlige i år.