Honning høst.

033c.JPG

Det er her bierne arbejder, men den honning der høstes nu må være taget fra blomsterne i de seneste uger og det er hovedsaligt: Vilde Kirsebær, Mirabeller, Mælkebøtter, Alle frugttræerne, ribs og stikkelsbærbuske, Kastajneblomster, og så de mange tidlige vilde blomster f.eks. Engkapelejen.

184b1.jpg

Biavlerne Pernille og Thomas, har været lige så travle som deres bier i de seneste uger. Nu kan den første honning høstes og alle er vi spændte på om den overhovedet har en chance til at indfri bare lidt af forventningerne.

089&104a..jpg

Maries konfirmation den sidste søndag i Maj, det blev også dagen hvor den første honning blev høstet. Der gik ikke mange minutter efter Pernille og Thomas havde høstet og til honningen var slynget og lidt af den kommet på glas.
En meget fin etikette, viser hvor honningen stammer fra. Honningen er mere gylden, end honning generelt er på denne årstid, jo mere farve, jo mere aroma, lovende.
Her er Jette med det første glas, Thomas afleverede det få timer efter høsten og vi skulle selvfølgelig alle smage på de gyldne dråber.
Th. har en af bierne angrebet vores hvidtjørn, begge ser ud til at nyde det.

083a.JPG

Første smagsprøve fik bonderøven selv lov til at tage. Om det så skyldes at pasning og gødning af planterne holdt nogle af de yngste tilbage? Men det var virkelig en oplevelse, en meget smagfuld aroma som efterlader en lang eftersmag med mange nuancer og sikken en utrolig dejlig konsistens og farve – stor ros til Pernille og Thomas, samt bierne. Nu blev nysgerrigheden vakt hos de yngre…

077a.JPG

Jette, Michael, Andrea, Anders og Nikoline – alle smagte den nyslåede honning og ingen skal være i tvivl om, at der var meget kritiske smagere på det hold og alligevel roste alle ”dommerne” honningen.

138a.JPG

Udenfor, nede på engen, knokler de videre, de mange små og utrolig flittige bier. Det bliver spændende at smage på den efterfølgende honning om der er forskel når nu væksten skifter. Lige nu er det Smørblomst og Hvidtjørn som lokker, men Hylden må også snart være klar.

Hvornår får man smage…
Vi har spurgt Pernille og Thomas om ikke det er muligt at de kan finde en butik eller to her i Birkerød, hvor de mange der følger projektet kan købe honning. Der arbejdes på sagen og vi skal nok give besked, hvis det lykkes.