På min vej ned til Lunden efter årets første rabarber, der klart er de bedste og derfor skal bruges til en lækker trifli fordi Anders kommer hjem til middag, der var det jeg stødte på Rasmus – det lille bukkelam vi fandt sidste år i de høje brændenælder på Højen.
Rasmus har vokset sig stor og flot, og som ”teenager” er han nu i bast (bukke får horn/opsats og det er under sin vækst beklædt med hud = i bast). Jeg overraskede ham foran stalden, hvor han stod og nippede til skvalderkål og hyldetræets nye skud. Det gjorde ham lidt forlegen sådan at blive fotograferet midt i frokosten. Her er han til gensynsglæde for alle der husker det lille bukkelam i brændenælderne, nu en stor flot ung forårsbuk der trives på sit eget lille luksuriøse revir.
Nu var det rabarberne det galt, de små sprøde og røde nye lækre rabarberstilke, hvor de smager dejligt af forår og sommer.