Som ung dreng kan man komme til at opleve og respektere det lille væsen så meget, at man som voksen må erkende at man har holdt så meget af den fisk – Aborren – at det tangere følelsen af kærlighed.
Gensynet blev denne aften i august, solnedgang og to gamle gutter, der begge kan huske hvordan det er, at lede efter en aborrestime og så lege med!
Lad være med at tænke, bare at sidde der, i en alder over halvtreds, og så pludselig være dreng igen – uden de store tanker, med følelserne i behold og per intuition føre spinderen gennem vandet, efter et perfekt udkast, leveret med en selvfølge som var vi femten år igen – det siger sig selv at det giver fangst!
Solen er på vej ned og igennem den time det tager, der leger vi med, Jensen og Larsen henter ca. 25 Aborre og 4 Gedder på krogen, de ville også lege med – dejlig sommeraften, perfekt!