Druehøst 2013

2013-10-11 09.47.51a.jpg

År 2013 er på mange måder et mærkværdigt år for vores familie, derfor er vores lille vinmark ikke blevet passet som den plejer, faktisk var vi indstillet på, at der ikke kom drueklaser til vinproduktion i år. Vinstokkene er ikke blevet beskåret og klargjort i foråret, det mente vi ikke kunne indhentes senere, men vinstokkene ville det anderledes, måske et af naturens luner.


2013-09-14 02.07.46a.jpg
I starten af september opdager vi der er masser af druer, gemt inde under de nærmest vildtvoksende vinplanter, med meter lange stængler, så kan det nok være der var en bonde der vågnede op til dåd. Dagen efter blev flest mulige drueklaser frilagt for løv og stængler, nu skulle solen have mulighed for at få tag i druerne.
Solen fik fat, som den ellers sjældent har det på denne tid, og vi var heldige, meget heldige med Rondo druerne. Drosler og stære synes de var vældig heldige med Leon Millot druerne, så derfor bliver årets vin med 8/2, Rondo/Leon Millot, begge sorter med den største sødme vi endnu har haft i udgangspunkt for processen
2013-10-12 11.13.10a.jpg
Små kraftige druer, tyk skal = stor smag, kommer det til at gå med vinproduktionen i år, som det er gået for årgang 2009, så bliver der meget at glæde sig til, rigtig meget!

Dagen efter druehøsten blev druerne afstilket, presset og mosten sat til gæring. Senere samme dag blev årgang 2009 prøvesmagt af en lille eksklusiv skare, af gode kokke og tjenere – heriblandt en sommelier, alle blev positivt overrasket. En flaske af de få, blev åbnet dagen efter og prøvesmagt af nye deltagere – samme resultat. En gentaget kommentar ”noget af det bedste danske vin smagt til nu”, en kommentar der får lov til at stå for årgang 2009, med nu kun 40 flasker i behold.
2013-10-12 11.43.20a.jpg
Lidt anerkendelse, og meget slid og asen glemmes pludseligt