Han har været genstand for usædvanlig meget opmærksomhed fra områdets beboere. Mere end tredive personer har været forbi os i sensommerens forløb, banket på vores dør for at informere os om vædderens tilstand, efter deres opfattelse, og selvfølgelig i bedste mening, men flere henvendelser har været morsomme, meget morsomme…
Her er Ronkador ved hans kløpind, tv for ham er en lille strub fra et Hyldetræ og øverst på stubben er en lille tot uld. Denne stub har været benyttet flittigt igennem sommeren til at klø sig på maven med, smart ikk`
“I har et får som har meget svært ved at føde”, “Der ligger et får der er ved at dø”, “I har glemt et af jeres får, det går helt alene og er ked af det”, “Der ligger et får der ikke kan rejse sig, måske er det bidt”, “Det ene får ser meget sygt ud…og må ikke være alene” osv. bemærkningerne har været mange og han har da også en atypisk opførsel, han er en rigtig livsnyder.
Ronkador har præsteret, efter hans opfattelse, når fåreflokken er bedækket. Derefter gider han egentlig ikke at være i centrum længere og så vil han gerne gå for sig selv og hygge med dagens måltider og ikke mindst de mange hvilepauser under drøvtygningen med en god “morfar”, helst i skyggen af Hyld og Elletræer, gerne nede ved mosen ude ved stien, i skyggen, hvor han så kan holde lidt øje med dem der nu går forbi hernede. men kun hvis ikke han sover tungt, så kan han være meget langt væk.
Modsat opfattelsen så har Ronkador det pragtfuldt, helt igennem pragtfuldt, og mon ikke han igen bliver fader til en del trillinge og tvillinge fødsler af lam efter vinteren, for han er fantastisk til det arbejde!
Nyd ham når I møder ham, lidt aen eller kløen er jo heller ikke at foragte 🙂