De er ved at være der, der hvor de maksimalt kan modnes til under den danske himmel – vores Rondo og Leon Millot druer. De har haft det fint med den tørre og varme sommer, nu varsler de regn. Drueklaserne er i dag blevet blotlagt, befriet for de skyggende stængler og blade, de skal helst bruge en uge mere med godt vejr hvis de skal blive perfekte til vin processen.
År 2007 blev første rødvin produceret på Grøndalen og i Rudersdal.
År 2009 er den bedste årgang indtil nu, med den højeste oeschlevægt (sukkerindhold) i druerne, det blev til en alkoholprocent omkring 12, men ikke mindst en vin med en dejlig krydret smag.
År 2013 ser ud til at give de suverænt bedste druer, men den høst er endnu ikke hjemme, derfor 7-9-13.