Man kan jo komme til at glemme sine lektier på sådan en dag, når kælkebakken ligger på den modsatte side af huset.
Sommerfugl på vintervisit
Marie opdagede en timiankvist på køkkenbordet der fik besøg af en sommerfugl, hvorefter hun lavede lidt sukkervand og lagde det på vores skærebræt. Vupti, så var sommerfuglen på plads og drak så meget, at vi ikke forstår hvor så stor en mængde bliver af i så lille et dyr. Lad os kalde den Gert, sagde Sofie, hvorfor har vi ingen anelse om…men nu hedder den Gert!
Glædelig Jul
Marie har fundet og fældet årets juletræ, trodset snestorm og influenza for at finde det største og flotteste træ, en Normann gran fra Højen.
På trods af kulde og snestorm kom træet endelig hjem i den varme stue, hvor det nu står flot med stjernen foroven. Turen skulle gå hurtigt, da det ikke er meget værd at være ude i dette vejr, så det blev far der bar det hjem. Nu står det klar til pyntning, og til at ønske jer alle en glædelig jul her fra Grøndalen.
Juleæbler
Dejlige æbler fra Lunden, aldrig sprøjtet under opvækst, modnet på træet og plukket i efteråret, opbevaret i stalden på snedig vis, væk fra mus og solsorte, til brug under jul og vinter. Bare tænk på smagen af danske æbler, fås det bedre?
Næppe, og den smag kan udvikles lidt, med en smule snilde, til en lidt mere fyldig smag ved lagring.
Vinter på Højen
Vinteren og julestemningen er kommet til huset på Højen, der hentes masser af brænde så der er lunt i stuerne under stråene, og hygge i pejsene.
I Lundens stalde er den gamle stamme af får rykket ind og kigger kun ud når det er strengt nødvendigt, for eksempel efter et par æbler der blev tabt. Læs videre “Vinter på Højen”
Ande rillettes
Aftentræk i mosen efter gråænder til ande-rillettes. Maries skum fiduser og kakao er udenfor retten, men dejligt at blive mødt med efter en frisk og kølig aftentur.
70 får på Højen
Det tager cirka en måned for de +70 får at gøre Højen vinterklar, så den fremstår afgræsset og indbydende til den nye sæson.
Anne-Marie og firkløverne
Anne-Marie alias ”Søster” eller Fru Wojichowski, min faster, og den tidligere ejer af Højen, hun har i mange år gået mange hyggelige ture fra hendes hjem på Bakkevej, og ned til Højen for at nyde udsigten over Sjælsø. Hvad mange ikke vidste, var at Anne-Marie havde et rigtig godt øje for naturen, hun holdt af at plukke de vilde blomster til små buketter, der altid stod så smukt i hendes hjem. Familien vidste godt, hun var god til at finde firkløvere; de var ofte vedlagt en fødselsdagsgave eller som en lille hilsen på et kort. Men…
Årets sidste fede smagfulde honning
Det er efterår og bierne har taget nektar af de sidste blomster, en fed smagfuld honning er den seneste høst, nu skal bierne gøres klar til overvintring.
Honningen sælges i forretningerne ”Spisekurven” i Birkerød Hovedgade og ”SuperBest” i Bistrup, så længe lager haves, for der er rift om denne lækre honning og det er kun en lille produktion.
Thomas (forrest) og Pernille er her i gang med at gennemgå bistaderne. Det foregår i den sidste lune efterårs sol og ikke alle bier er lige tilfredse med at blive forstyrret på denne dejlige dag. Læs videre “Årets sidste fede smagfulde honning”
Til lykke – 87 år og “still going strong”.
Foto af fødselaren Svend i trillebøren og Marie forrest, det er æbletid…