Nørrebro nyder Grøndalens frugt

DSC07539.JPG

Vi har et stort overskud af frugt i år, tre munde er flyttet hjemmefra og far gider ikke passe og opbevare ret meget frugt til vinteren, det er der så mange der får glæde af. Det er respekt og glæde vi uopfordret tilgåes fra de munde der nu smager usprøjtet frugt fra Lunden, der er frisk og træmodnet, plukket direkte ned i kassen/posen og leveret, eller hentet ved stalddøren – DET ER HIPT! (Hvis bonden har forstået udtrykket korrekt?)

Det er under alle omstændigheder en fornøjelse at levere lidt frisk frugt til så mange unge mennesker, det er kun vores Får der er helt uforstående…

Skønheden på Højen

DSC07528.JPG

Her er hun i alt sin pragt, nyd hendes farver, holdning og attitude – det gør bukken og han ser heller ikke værst ud, smukke dyr en fornøjelse at have disse dejlige dyr på besøg.

DSC07526.JPG
Han er da ikke til at stå for, læg mærke til det smil han lægger for dagen og øjne fulde af selvtillid og charme….

DSC07533.JPG
Fælles spisning, elsker Egetræets blade.

Naturlige æbler

DSC07502_2.JPG

I Grøndalens velnærede humus henter træerne hvad de skal bruge til deres frugter, der er næsten ingen skurv, kun lidt insektbid og stort set ingen orm, vi tror den bedste vej er at pleje jorden så træerne kan hente den næring de skal bruge til et godt “immumforsvar” og ikke mindst til blomster og frugt – i år har vi været heldige – det ser og smager vi nu.

Træmodnede danske æbler lige nu – de smager af lidt mere dag for dag, temperatur forskellen imellem dag og nat gør sit – vi har gjort vores og nyder frugten af den indsats. Det er det hele værd!

Ramsløg

DSC07288.JPG
Tænderne løber i vand, når denne lille plante opdages og gør sit indtog i forårets køkken, pesto på Ramsløg, skud af Skvaderkål lidt god olie, ristede kerner og en ikke kedelig Parmasan, det er slik…