Anne-Marie og firkløverne

2012-09-11 08.41.05a_0.jpg

Anne-Marie alias ”Søster” eller Fru Wojichowski, min faster, og den tidligere ejer af Højen, hun har i mange år gået mange hyggelige ture fra hendes hjem på Bakkevej, og ned til Højen for at nyde udsigten over Sjælsø. Hvad mange ikke vidste, var at Anne-Marie havde et rigtig godt øje for naturen, hun holdt af at plukke de vilde blomster til små buketter, der altid stod så smukt i hendes hjem. Familien vidste godt, hun var god til at finde firkløvere; de var ofte vedlagt en fødselsdagsgave eller som en lille hilsen på et kort. Men…

Vi havde ingen anelse om, at hun igennem en årrække havde samlet ikke mindre end, men langt over, 10.000 firkløvere. Tilmed havde hun klistret mange af disse kløvere ind i hæfter, bøger, på ark osv. Og endda påført antal og findedato.
Efter Anne-Maries død var vi behjælpelige med at rydde hendes hus på Bakkevej, der fik vi syn for sagen; et hæfte – ja ja, det kunne man vel forvente, men da vi gjorde regnskabet op efter nogle dage, blev der talt til ca. 10.000 firkløvere, derudover var der yderligere nogle hæfter og ark, men vi orkede simpelthen ikke at tælle længere.

2012-09-11 08.43.45a_0.jpg
Et lille udsnit af samlingen på køkkendisken, her er lidt hæfter, bøger, ark og vupti ligger der mere end 300 synlige firkløvere på bordet. Hvor mange firkløvere har du fundet i livet indtil videre?

Vi mindes altid Anne-Marie med gode tanker fordi hun var så rar og kærlig, hun blev gammel og desværre dement under nogle af hendes sidste år. Mange i Birkerød fra dengang og alle på Bakkevej, kendte og respekterede Anne-Marie, hun blev kendt som blomsterdamen, fordi hun gik sine daglige ture, altid med en buket i hånden. Selv på Bakkevej fandt hun små og søde buketter stort set hele året rundt, til glæde for alle dem der besøgte hende, og ikke mindst dem der lagde mærke til denne nydelige ældre dame, der som ingen andre fandt sine buketter, harmoni i livet og firkløvere med held.

Forsøg at finde dine egne firkløvere herunder…

2012-09-11 11.32.26ab_0.jpg
Facitlisten? den har du.