Pladsen som familiens sorte får er nu blevet overtaget af et ”ægte” sort lam, det vil i løbet af sommeren overtage den plads. Hvem der har besiddet pladsen hidtil, lader vi blive i familien, men alle er velkommen med et forslag til navnet på det nye…
Der er ikke en sort race får i vores fåreflok, så når der bliver født et sort lam af et hvidt moderfår, så er det en mutation. Mange husker sikkert biologi timerne med forsøg på bananfluer, og registrering af udviklingen efterhånden som ynglen kom frem. Forældrene husker med garanti bananfluerne, hos de elever som lavede forsøget hjemme. Det er samme proces i vores fåreflok, hvor der en sjælden gang imellem kommer et sort lam.
Det er også sket en gang ved en tvillingefødsel, hvor det ene lam var sort og det andet hvidt. De to lam er nu blevet til får, de er tæt forbundne med hinanden og er iøvrigt afbilledet i en tidligere artikel.
Sorte lam skal også ”døbes”, så to gange øremærker skal påsættes og halen kuperes. Men først skal det indfanges…
Med lidt snedighed lykkes det at lokke lammet til… Det var helt sikkert ikke sket, hvis det havde vidst hvad der nu skulle foregå. Frem med tangen og et af de store gule øremærker, nu skal der koncentration til, så vi ikke rammer sener eller blodårer…
…ned på gulvet, lammet vil hen til moderfåret, men den går ikke, lovpligtigt skal der være to mærker på hvert dyr, så frem med endnu et mærke og så fat i det andet øre, og et nyt prik, så er det sidste mærke på.
Når øremærkerne er isat, skal vi have fat i den anden tang, den er til elastikker, nogle små specielle kraftige gummibånd, som kun kan udvides med en tang der er beregnet til det. Derefter skal elastikken påsættes et stykke oppe af halen og placeres imellem to led. Nogle uger senere vil halestumpen falde af, den er så visnet og dermed har vi gjort halen kortere. Det er praktisk med en kort hale, af hensyn til renligheden for fåret.
Derefter bliver lammet overdraget til Anders, han holder det imens vi tjekker resten af lammet. Det er altid en god idé at tjekke, tænder, øjne, klove, huld osv. Hvad lammet tænker kan vi kun gætte om, men mon ikke det er noget med at vi da er skøre os mennesker, helt klart!
Nu er det svært at skjule sig under ”gemmeleg” med de andre lam, iført sort pels, gule øremærker og en orange elastik på halen, samt ingen blade på træerne. Men lammene kan så gå op til stien og ”tjekke ud” med de andre teenagere fra nabolaget, de kommer gående forbi, piercede med alskens andre former for mærker, når de lige skal ud og ryge, uden for forældrenes rækkevidde.
De sorte lam der fødes hos os har en noget længere levetid end de hvide, vi ved ikke præcist hvorfor, men de holder altså en del år længere. Sorte lam der fødes som vædderlam, benytter vi ikke i avlen, de afgår til slagtning om efteråret. Der er stor forskel på smagen i kødet, fra et sort lam i forhold til et hvidt, kødet fra et sort lam har en speciel ”krydret” smag i forhold til de normale lam. De sorte lam der slagtes er derfor meget eftertragtede, men det siger sig selv at det er sjældent vi kan tilbyde det. Denne gang var det en sort gimmer, heldigvis…