Rævestreger

114a.jpg

Jeg havde spottet et kuld rævehvalpe på Højen og gjorde et forsøg på at få dem foreviget.

Jagten på billedet af de små rævehvalpe blev intens og målrettet, jeg listede imod vinden – midt i brændeælderne – og med retning imod hvalpene, godt skjult bag træstammer og løv så de ikke kunne opdage mig, troede jeg – men så dukkede rævemor selv op af bevoksningen lige foran mig, hvor hun sad og holdt vagt. Hendes udtryk var bestemt ikke imødekommende.

Med en ophidset gøen til advarsel for hvalpene og et ihærdigt forsøg på at lokke mig i den anden retning, væk fra kuldet gjorde hun sig store anstrengelser, men nu er det ikke en årsunge af en jæger hun er oppe imod, så jagten fortsatte, hvalpebilledet skulle med hjem.

Det skulle senere vise sig at det var andre rævestreger der ændrede missionens resultat. Snedigt havde jeg fået listet mig helt tæt ind på en rævehvalp, der i sin leg var optaget af helt andre sager. Kameraet blev listet frem og nu skulle der skydes et brag af et foto af en rigtig nuttet lille vild fyr. Men kameraet ville det anderledes, i det øjeblik der blev knipset viste det sig at nogle unge piger i vores familie, havde indstillet kameraet til at optage ”Bedste selvportræt via et spejl, i hurtig hastighed med blitz og flere billeder i træk, zoom-funktionen”…… – det var så der jagten fejlede. Ca. 15 billeder blev taget lige op i hovedet på en fantastisk nuttet lille rævehvalp der intetanende og nysgerrigt flere gange undervejs stirrede direkte ind i kameraet på under to meters afstand, så det kunne have været en kandidat til årets foto. Nogle gode billeder måtte der vel være imellem tænkte jægeren, lige indtil billederne blev overført til computeren og det blev klart, at de var ubrugelige.
113a.jpg
Det eneste foto der viser en rævehvalp er utydeligt, den dukkede op efter seancen var slut og audiensen for fotografen forbi, den skulle hjem i hast og ned i hulen til fred og ro. Måske der er en mening med at det åbenbart ikke skal lykkes at få et godt billede at rævehvalpene. Det skal så lige nævnes at fred og ro var det eneste fotografens ben ikke fik efter kontakt med de mange brændeælder.